På dette kursus får du en grundig introduktion til æteriske olier: Hvad de er, hvordan de fremstilles, og hvad de kan gøre for – og ved – os. Vi gennemgår også vigtige aspekter som sikkerhed og korrekt opbevaring.
Du bliver introduceret til guldkornsmetoden, som med udgangspunkt i planternes kategorier giver dig et solidt fundament til altid at kunne sige noget meningsfuldt om enhver olie.
Du lærer desuden, hvordan man sammensætter olier til et gus, så de enten harmonerer smukt eller bevidst provokerer hinanden – og du får en forståelse for top-, hjerte- og bundnoter. Vi kommer også ind på, hvorfor dufte påvirker os forskelligt, samt dosering og tips og tricks til at skabe den rette stemning med duften.
Har du et ønske til et personligt temagus, sammensætter vi olierne til netop det efter undervisningen.
Underviser: Aromaterapeut Mette Lyra Lindberg
Workshoppen foregår i And My Oils‘ charmerende vintage butikslokaler i Salten, 10 km syd for Silkeborg.
Adresse: Horsensvej 7, Salten, 8653 Them
Parkering: Du kan parkere rundt om hjørnet langs huset eller længere nede ad vejen ved Karen Klarbæks parkeringsplads.
Medbring: Noget at skrive noter på.
Diplom: Tilsendes på email efterfølgende i pdf format.
Tilkøb: Instruktion i samt fremstilling af en Cocktail eller en Body Scrub med æterisk olie kan tilkøbes for 49 kr. – giv blot Mette Lyra besked senest 5 dage før kursusstart.
Afholdes ved minimum 3 deltagere.
Jeg glæder mig meget til at se dig <3




Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.